Karaktersystemet
Ved afslutningen af din værnepligt får du en bedømmelse, som gives ud fra en helt særlig skala, der er ens for alle værnepligtige i Hæren. Man kan på denne skala få alt fra C3, som er den dårligste bedømmelse, til A1, som er den bedste bedømmelse.
Bedømmelsens opbygning
A-B-C Bogstavet i bedømmelsen er et udtryk for din ”brugbarhed” – altså hvordan du præsterer rent fysisk, i hvor høj grad du kan lære og forstå de militære fag, samt hvorvidt du kan tænke klart i pressede situationer. Her skal du altså vise at du har udviklingspotentiale og at du er i stand til at klare dig som soldat, både fysisk og psykisk.
1-2-3 Tallet i bedømmelsen er et udtryk for ”forhold i tjenesten”. Det går altså mere på hvordan din udvikling rent holdningsmæssigt har været, om du har tilegnet dig en militær mentalitet, hvor moden du er, og i hvor høj grad du kan samarbejde med både foresatte og kammerater. Her skal du altså vise, at du hurtigt kan tilegne dig en forståelse for det militære system og den militære kultur.
Hvordan gives den samlede bedømmelse
Du kan få følgende karakterer efter din værnepligt:
C3 – C2 – C1
B3 – B2 – B1
A3 – A2 – A1
Systemet fungerer ikke ligesom det amerikanske karaktersystem, hvor A3 er bedre end B1, som nogen fejlagtigt tror. Den samlede karakter skal ses som to separate og lige betydningsfulde karakterer. Den gennemsnitlige, eller middelkarakteren om man vil, er således B2. Karakteren der er et udtryk for ”brugbarhed” er bogstavet i bedømmelsen, og den vægter præcis ligeså meget som tallet, der er et udtryk for ”forhold i tjenesten”.
Eksempel 1: Vi har her menig Jensen, der er super skarp, og lærer alle tingene første gang de bliver fortalt. Menig Jensen er den hurtigste på forhindringsbanen og den bedste skytte i delingen. Men menig Jensen har problemer ved at samarbejde med sine kammerater, og han er ikke vellidt i delingen. Desuden er han arrogant og svarer sine overordnede igen, hvilket skader disciplinen i delingen. Hvis vi nu skal give MG Jensen en karakter, vil den formentlig ligge højt i “brugbarhed” og lavt i “forhold i tjenesten” – altså karakteren A3.
Eksempel 2: Vi har her menig Andersen, der er længere tid om at lære de forskellige ting, og kan fx stadigvæk ikke finde ud af at samle sit gevær efter en måneds uddannelse. Desuden kan menig Andersen dårligt løbe 100 meter uden at falde død om. Men til gengæld viser menig Andersen en vilje og målrettethed, der gør at der altid kæmpes efter bedste evne. Samarbejde med kammeraterne og de overordnede er i top – og menig Andersen er sågar så vellidt, at delingen har udvalgt ham som delingens bedste kammerat. Hvis nu nu skal kigge på menig Andersens karakterer – vil den formentlig ligge lavt i “brugbarhed”, men højt i “forhold i tjenesten” – altså karakteren C1
Nu er begge eksempler sat på spidsen og er rent teoretiske eksempler. Det er meget sjældent at en soldat, får en karakter, der ligner de to teoretiske eksempler. Man kan med rette antage at ca. 50% af alle værnepligtige får bedømmelsen B2. Det er ligeledes denne bedømmelse, der er minimumskravet for at man kan optages på de videre uddannelsesmuligheder i forsvaret. Der er i dag mange, som gerne vil ind på forsvarets uddannelser og bliver afvist. Derfor skal man virkelig give sig 100% og gå efter den bedst mulige bedømmelse, såfremt man går med forhåbninger om at blive optaget. En bedømmelse på B2 er altså på ingen måde en garanti for optagelse, hverken som konstabel eller sergent.
Hvad tæller, hvis jeg vil søge videre som konstabel eller sergent
Ud over at du får en bedømmelse, som beskrevet ovenfor, bliver din ”egnethed” som både konstabel og sergent også bedømt. Denne vurdering afhænger naturligvis meget af, hvilken karakter du har fået. Hvis f.eks. du har fået bedømmelsen C3 bliver du altså ikke vurderet egnet, som hverken konstabel eller sergent.
Inden for ”egnethed” kan du enten vurderes ”ikke egnet”, ”tvivlsomt egnet”, ”egnet” eller ”meget egnet”. Du vil få en vurdering af både din egnethed til at blive konstabel og din egnethed til at blive sergent. Hvis din delingsfører ikke mener at have set nok til at vurdere din egnethed, kan han i stedet for at vurdere dig skrive ”savner grundlag”. Læs mere om hvordan du imponerer din delingsfører her.
Disse personer bedømmer dig
Som værnepligtig soldat bedømmes du af din delingsfører. Din delingsfører vil typisk være premierløjtnant, sekondløjtnant eller nogle gange løjtnant. I helt særlige tilfælde kan du opleve at have en oversergent som delingsfører. Hvilken rang, din delingsfører har, er imidlertid ligegyldigt – det vil altid være din delingsfører, der skal lave din bedømmelse og gennemgå den med dig.
Selv om det formelt set er din delingsfører, der skriver din bedømmelse, vil bedømmelsen som regel være baseret på input og iagttagelser fra sergenterne i din deling – specielt din gruppefører vil have stor indflydelse på hvordan du bedømmes, da gruppefører er den sergent, der kender dig bedst og bruger mest tid med dig.
Sådan bedømmes du i hverdagen
Til daglig bliver du vurderet konstant. Der er mange ansigter at huske på for sergenterne og delingsføreren, da der typisk er 40-50 mand i en HBUdeling. Derfor vil sergenterne og delingsføreren typisk tage noter omkring dig i en lommebog, hver gang de gør en observation. Når dagen er omme, bliver alle observationer ført ind i en elektronisk eller fysisk mappe på sergenternes kontor. I denne mappe er der en side eller to for hver enkelt af de værnepligtige med billede, medarbejdernummer og plads til at skrive noter.
Sidst, men ikke mindst, skal der nævnes en anden vigtig person for din bedømmelse. Her tænkes på den næstkommanderende i delingen (i daglig tale kaldet NK deling). NK deling er delingsførerens højre hånd og er den, der har kommandoen over delingen i delingsførerens fravær. Derfor kan NK deling have stor indflydelse på, hvordan din bedømmelse ender med at se ud.
Især i forbindelse med stueeftersyn om morgenen vil sergenterne tage mange noter. Hver enkelt værnepligtig samt rengøringen på stuen, vil blive inspiceret nøje. Her kan man gøre sig meget uheldigt bemærket som værnepligtig ved flere gange i træk ikke at have styr på oplægningen af tøj og udrustning i sit skab eller sin personlige soigneringen.
br> br>
Når bedømmelsen skal skrives
Når din delingsfører efter 4 måneder skal skrive din bedømmelse, vil han helt naturligt gøre stor brug af den mappe på kontoret, som sergenterne løbende har skrevet deres observationer i. Derfor er den daglige fremtræden og de daglige præstationer i forbindelse med tjenesten meget vigtige, og det er ikke nok kun at stramme sig an lige før bedømmelsen skrives.
* Ved livgarden får du to bedømmelser. Èn efter de første 4 måneder i Høvelte på Garderkasernen og én efter de sidste 4 måneder i Vagtkompagniet på Livgardens Kaserne i København.
Læs mere om, hvad du skal gøre for at få den bedst mulige bedømmelse efter din værnepligt her.
Hvad sker der efter min værnepligt?
Når din tid som soldat er overstået, vil du måske opleve et lidt anderledes form for “savn”. Mange oplever at de mangler kammeratskabet og de fede og anderledes oplevelser. De kan stadigvæk fås! Det kunne fx være i Hjemmeværnet, der har en masse underafdelinger rundt omkring i hele landet. Her er der mulighed for at holde sine militære færdigheder ved lige, og ikke mindst mulighed for at få stiftet nye bekendtskaber og knyttet “soldaterbånd”. Hvis du fortryder at du ikke søgte ind på sergentskolen har du også muligheden for at tage den uddannelse i hjemmeværnet – og så skader det jo ikke, at man lige fik sig en ordentlig bedømmelse under sin værnepligt, vel?
Du kan få meget mere info omkring Hjemmeværnet på deres hjemmeside.