br> br>
Som værnepligtig lærer du nogle generelle menneskelige egenskaber, men du lærer også nogle konkrete militære færdigheder i form af forskellige fag. Klik på nedenstående kompetencer/fag for at læse mere om hvert enkelt.
br> br>
Samarbejde
br> br>
-
Fra din første dag som værnepligtig træder du ind i en helt anderledes verden end den, du er vant til. Den næste tid vil indebære en masse lektioner og uddannelse i mange forskellige fag, hvor der stilles høje krav til din deltagelse og forberedelse til lektionerne. Du vil dog ikke blive pålagt at skulle læse en masse lektier, som du har prøvet i din skoletid. I stedet vil dine lektier bestå af fysisk forberedelse som fx at sørge for, at al din udrustning er klar til brug, at dine støvler er pudsede, at din udrustning ikke er beskidt osv. Det kan virke ganske banalt og simpelt, hvilket det i bund og grund også er. Det betyder dog ikke, at du kan tage let på det, og undlade at forberede dig – tværtimod. Møder du uforberedt op, starter dagens uddannelse bare ikke til tiden, og det får typisk konsekvenser.
br> br>
Undervisningen begynder ikke, før alle soldater i enheden er klar til at modtage undervisning. Selv om det kan virke dumt og som en straf i sig selv, er netop dette faktisk én af de vigtigste ”lektioner”, du vil lære i løbet af værnepligten. Det vil nemlig gøre dig i stand til at tage vare på dig selv, din udrustning og ikke mindst også tage ansvar for de af dine kammerater, der ikke selv kan finde ud af at forberede sig ordentligt. Det kan til tider virke som en belastning at skulle hjælpe sine kammerater konstant, men det er vigtigt, at du hurtigt begynder at se dig selv som et individ, der er afhængigt af enhedens samlede præstationer. Det gamle udtryk – kæden er ikke stærkere end det svageste led – vil give stor mening for dig som værnepligtig. Du vil hurtigt opdage, at der findes et helt unikt og særligt sammenhold blandt soldaterkammerater, og ikke mindst blandt værnepligtige.
Disciplin
br> br>
-
Ordet disciplin bliver ofte tillagt en negativ klang og kan lyde meget gammeldags og autoritært. Der findes dog forskellige former for disciplin, og du er nødt til at indse, at verden simpelthen ikke kan hænge sammen uden en vis grad af disciplin – og da slet ikke i et militært system, der er skabt til at kunne udkæmpe krige.
br>
Respekt for autoriteter
Dette kan for nogen være en udfordring, og det er kun naturligt og sundt til tider at sætte spørgmålstegn ved autoriteter. Dog skal du være opmærksom på, at der er en grund til, at der i Hæren er konstrueret et særligt hierarki – formålet er at få tingene til at glide så smidigt som overhovedet muligt samt at mindske risikoen for fejlagtige beslutninger. Netop forståelsen for dét vil du lære i løbet af din værnepligt. Nogen gange kan man se soldater, der adlyder enhver ordre, der udstedes, uden så meget som at tænke over, hvad den i realiteten indebærer – dette er ikke hensigtsmæssigt. Men rundt omkring i verden er danske soldater imidlertid kendte for at være intelligente og selvstændigt tænkende, og denne tankegang skulle jo helst videreudvikles. Som værnepligtig kan det dog på det kraftigste anbefales, at du ikke stiller dig skeptisk hver gang du får pålagt en opgave, som du skal løse. Det er der forskellige grunde til. Du skal huske på, at dine overordnede har en baggrund, der gør dem kvalificerede til at have denne autoritet, og at de simpelthen bare ved mere om det militære liv end du og dine soldaterkammerater gør.
Du er måske fra din folkeskoletid vant til, at en fra 9. klasse ved bedre og er bedre end én fra 8. klasse – udelukkende fordi 9. klasseeleven er ældre. Som værnepligtig kan du risikere at få en sergent, der. f.eks. er 2 år yngre end dig selv, hvilket for nogen kan være svært at acceptere. Du skal imidlertid huske på, at sergenten har gennemgået en uddannelse, der gør ham/hende i stand til at varetage sit job med dertilhørende arbejdsopgaver, ansvar og autoritet. Dette vil du have en god forståelse for efter din værneligt.
Selvdisciplin
Er en vigtig del af dit nye liv som værnepligtig. Det kræver sit at stå op kl. 0530 og begynde at feje og vaske gulv. Selvom det med tiden bliver lettere, og du og dine kammerater bliver hurtigere til at klare morgenrengøringen, så er det stadigvæk nødvendigt, at i står op sammen om morgenen og hjælper hinanden med den fælles rengøring – hver morgen. Læs mere om hverdagen som værnepligtig her.
br>
Hvis du ønsker den bedst mulige karakter efter endt værnepligt, er det i høj grad vigtigt, at du udviser en god portion selvdisciplin. Du bliver nemlig bedømt over hele din værnepligtsperiode, og derfor er det ikke godt nok at være en god soldat hele ugen, undtagen fredag morgen, hvor du har tømmermænd. Det kræver en konstant og vedholdende arbejdsindsats at vinde sine overordnedes respekt. Er du interesseret i, hvordan du bedømmes som værnepligtig? Læs mere her
br> br>
Fagene i værnepligten br>
Udover de menneskelige kompetencer, som du vil tillære dig i løbet af værnepligten, vil du også modtage konkret undervisning i mange forskellige fag. Nogle fag foregår indendørs, men langt størstedelen foregår udendørs. Klik på hvert enkelt fag for at læse mere.
br> br>
-
Du har sikkert set masser af film, hvor soldater marcherer, går i takt, drejer til højre samtidig eller lign. Det er groft sagt, hvad eksercits går ud på. Når du starter, er det svært at gå i takt, og det kan virke nyttesløst at skulle lære dette. Men det har faktisk mange fordele. F.eks. er det utroligt nemt for én mand, at styre store enheder. Desuden giver det et fællesskab, der kan være svært at beskrive og svært at forstå, når man ikke selv har oplevet det. Inden hver eksercitslektion bliver det nøje kontrolleret, at de værnepligtiges uniformer sidder upåklageligt, at støvlerne er pudsede og at soigneringen er i orden. Har én soldat ikke handsker med, er der ingen, der kan have handsker på. Alle stiller ens påklædt til eksercits.
br> br>
Fordelen ved eksercits er desuden, at når man kan styre store enheder ved hjælp af korte kommandoer på en kaserne, bliver det nemmere at styre store enheder ved hjælp af korte kommandoer i felten. Dette kaldes kampeksercits, og er en del af feltuddannelsen.
Idræt br>
br> br>
-
Idrætsuddannelsen vil give dig en del, ganske overfladisk, men brugbar teori omkring kost- og træningsplanlægning. Derudover vil uddannelsen bestå af en hel del praktisk idræt. Det kan bl.a. omfatte løb på forhindringsbanen, løbeture i terrænet, styrketræning,
cross fit mv.
- Er du ikke i særlig god form, får du som værnepligtig god mulighed for at komme det. Du skal være ærlig overfor dig selv og indse det, hvis du har behov for at yde en ekstra indsats, når du har idræt. Er du derimod i rigtig god form, før værnepligten starter, skal du være opmærksom på, at uddannelsen er stykket sammen, så alle skal have noget ud af det. Derfor er det op til dig selv at træne i fritiden, hvis du har ambitioner om at forbedre din fysik.
- Det anbefales, at du forsøger at komme i en nogenlunde grundform, inden du påbegynder din værnepligt, og det kan være en god idé som minimum at træne i nogle måneder, før du begynder i Hæren.
br>
br> br>
Feltuddannelse br>
br> br>
-
Feltuddannelsen foregår som navnet antyder, i felten. Uddannelsen kaldes også SKYT eller skyttetjenesteuddannelse. Det er her, du lærer alt om formationer, bevægemåder, kampeksecits osv. Det er altså den ”rigtige” soldateruddannelse, der skal gøre dig i stand til at fungere i kamp, du her får.
Uddannelsen foregår primært på feltdage, hvor du tilbringer en hel dag i felten og træner dine færdigheder som `kampsoldat´.
br> br>
- – Desuden indeholder feltuddannelsen også øvelser, hvor du skal overnatte i skoven. Dette kan sætte de fleste under pres, især dem der ikke er vant til at sove udendørs. Selv den mest rutinerede spejder kan dog også blive presset ved at sove i en bivuak i minus 10 graders kulde, og tilmed kun få 4 timers søvn hver nat. Værnepligtsøvelser varer typisk mellem 2 og 4 dage. Du skal ikke regne med, at en øvelse bliver aflyst pga. dårligt vejr eller lign. – sådan hænger det bare ikke sammen. Er du ikke vild med tanken om at sove ude, så er der ingenting at gøre ved det. Du er simpelthen nødt til at acceptere, at det er en del af din nye hverdag. Med tiden vil du indse, at du kan klare meget mere, end du selv tror.
br> br>
Bykampuddannelse
I forbindelse med feltuddannelsen uddannes du også i at kæmpe i et bymiljø. Til dette formål bruges der andre metoder og fremgangsmåder end i almindeligt øvelsesterræn. I din HBU vil du formentlig kun modtage ganske lidt undervisning i bykamp, men ikke desto mindre er dette en af de mest hæsblæsende og sværeste aktiviteter, du vil gennemgå som værnepligtig. br>
br> br>
Indføring i fredstøttende operationer (IFO)/Bevogtning br>
Dette er den missionsrelaterede del af din kampuddannelse, hvor du lærer ganske kort omkring, hvordan man arbejder i internationale missioner som udsendt soldat, samt hvordan du laver visitationszoner mv.
br>
Du prøver endvidere, under bevogtningsdelen, hvordan du ligesom politiet under store demonstrationer bliver udstyret med gennemsigtige plastiskskjolde og blå hjelme med visir. Her får du til opgave at holde vrede demonstranter væk fra hinanden eller væk fra vigtige samfundsmæssige installationer.
br> br>
- – Gevær M/95, M/96 eller M/10
- Alt efter hvilket regiment, du aftjener værnepligten ved, vil du modtage uddannelse på ét af ovenstående våben (GV M/10 overtager mere og mere GV M/95.).
- Uddannelsen består af: Samling/adskillelse af gevær, vedligeholdelse af gevær og skydning med gevær.
br>
- – Panserværnsvåben
br> - Du uddannes i brugen af det danske panserværnsvåben. Herunder skydeteori og skydning med panserværnsvåben. Dog er det ganske få soldater, der får lov til at skyde med et skarpt panserværnsvåben, da det er et dyrt våbensystem at anvende. Det er ofte kun delingens bedste soldat, der får dette privilegium.
(klik her for at læse mere om hvert enkelt våben)
(klik her for at læse mere om panserværnsvåbnet) br>
br> br>
- I faget førstehjælp lærer du, hvordan du skal behandle og redde tilskadekomne. Her vil du både lære om skader der er typiske i forbindelse med krig, men også om helt almindelige skader. Du vil således kunne bruge din førstehjælpsuddannelse fra Hæren, i andre sammenhænge efter din værnepligt.
br> br>
- CBRN står for Chemical, Biological, Radiological and Nuclear. I faget CBRN-uddannelse lærer du om, hvilke typer CBRN-våben der findes, og hvordan du beskytter dig imod dem. Faget er opdelt i en tungere teoridel og en del praktiske øvelser, hvor du lærer at beskytte dig imod f.eks. pludselige angreb med farlige gas-våben. Helt grundlæggende går øvelsen her ud på at du skal lære at tage din CBRN-maske (er i bund og grund en gasmaske) på inden for en bestemt tidsgrænse. Yderligere skal du lære, hvordan du opfører dig i et miljø, der er forurenet af kemiske kampstoffer og lign.
Som et led i uddannelsen skal du prøve at blive udsat for tåregas. Det kan virke ligegyldigt at man absolut skal prøve dette, men det har et formål i sig selv. Du skal nemlig opleve, hvordan du bliver påvirket af gassen, og hvordan det så hjælper dig, at du får din CBRN-maske på. Desuden vil det hurtigt gå op for dig, hvor svært det fx er at orientere sig samt at bevæge sig over længere distancer, når du bærer masken. Hvis du er heldig, er der tid nok til, at du får lov til at skyde med masken på, hvilket vil vise sig at være ret svært.
br> br>
- I faget signaltjeneste uddannes du i brugen af hærens grundlæggende radiomateriel. Du vil lære, hvordan korrekt kommunikation via radio foregår samt mere generelle ting om brugen af hærens radioer. Du vil også lære om ekspeditionsord til radiokommunikation og det fonetiske alfabet.
Du vil sandsynligvis komme mest i kontakt med radio 361, som er en mindre radio til kommunikation internt i delingen. Derudover vil du sandsynligvis komme i kontakt med den klassiske felttelefon, der anvendes, når du skal overnatte ude i felten. Det kan tage sin tid at sætte en felttelefon op de første par gange, da der skal trækkes ledning mellem alle de telefoner der skal kunne kommunikere med hinanden. Ledningerne skal graves ned, så de ikke bliver trådt i stykker – forestil dig at gøre det om natten?
br> br>
- I dette fag vil du lære om orientering, altså hvordan du finder vej på et kort, hvordan du finder vej, når du færdes i skoven, og hvordan du orienterer dig ved hjælp af dine omgivelser. Desuden lærer du at bruge et kompas. Du skal bruge dine evner indenfor orientering hver gang, du er i felten, og vil desuden komme på et par orienteringsløb i løbet af din værnepligt. På disse orienteringsløb vil du bittert fortryde, hvis du ikke har fulgt godt med i orienteringsundervisningen.
Vi anbefaler at du anskaffer et par gode løbesko og et løbesæt inden du starter som værnepligtig. MEN, vi anbefaler at du IKKE bruger disse ting, når du løber et orienteringsløb. For den urutinerede orienteringsløber kan meget hurtigt komme på afveje, hvilket vil sige, at du kommer til at løbe rundt i tæt skov og krat. Det kan et tyndt løbesæt ikke holde til, og det ville være ærgeligt at ødelægge et dyrt løbesæt på dette. Hvis du alligevel gerne vil bruge dine egne løbesko, må du være forberedt på, at de vil være voldsomt beskidte, når du er færdig med løbet. For det er nærmere reglen end undtagelsen, at man træder ned i et stort mudderhul eller lign. under et orienteringsløb.
br> br>
- Uddannelse i brand, miljø og redning er en del af den mere civilt-orienterede uddannelse, som du vil modtage under din værnepligt Uddannelsen skal dygtiggøre dig indenfor brandslukning, førstehjælp, forhold ved miljøkatastrofer, redningsarbejde og lign. Du vil bl.a. lære, hvordan du kan sikre en væg, der kan risikere at vælte, samt hvordan du laver en murgennembrydning med henblik på at redde en såret person ud fra en bygning. Desuden vil du lære om, hvordan redningsarbejdet omkring et ulykkessted er opbygget, så du ved hvordan du skal forholde dig ved større ulykker.