Forfatter Emne: Vægtes våbensikkerhed i mili lavere end civilt?  (Læst 862 gange)

Max

  • Gæst
Hej forum,

jeg skal ind til kamptropperne og har brugt ventetiden bl.a. med hjemmeværnstjeneste. Har haft kanon oplevelser men også noget som jeg tænker rigtig meget over.

Jeg er vokset op med våben i hjemmet, siden begge mine forældre er jægere. Har selv gået på jagt lige siden det var lovligt. Ligeså fortrolig jeg er med skydevåben, er jeg det også med MEGA skideballe hvis man ikke omgås dem forsvarligt. Jeg er opdraget til max våbensikkerhed både af mine forældre, af jagttegnslærere, jagtherrer ved større drivjagter, skydeinstruktører m.m. For eks. dumper Du til jagtprøven hvis Du så meget som én gang får fingeren på aftrækkeren mens Du går med geværet, retter piben i vandret el. lign. Du består heller ikke nogen riffelprøve hvis Du håndterer rundt med våbenet udenfor skydepladserne på banen, sidder/ligger Du ikke på selve pladsen er det ud med bundstykke og piben lodret, færdig. Sløser Du med den slags, bliver Du ikke inviteret af jagtherre næste gang. Du sigter ALDRIG for sjov, og slet ikke på mennesker, heller ikke på dyr medmindre jagten er kommet til det punkt hvor Du skal nedlægge.

Hvorfor fortæller jeg alt det. Jamen det gør jeg, fordi jeg blev noget chokeret over manglen på alle disse regler i hjemmeværnet. På trods af at rigtig mange på kurserne ikke var fortrolige med våben, var der nul introduktion om våbensikkerhedens basale regler. Jeg oplevede herefter tre slags folk:

- dem der selv havde styr på sikkerheden ELLER havde den sunde fornuft i orden, dem var jeg helt tryg ved
- dem der ikke vidste noget om våben og var af den mindre reflekterende type; de lavede en del ærlige fejl, herunder dog alvorlige ting som "jeg står med piben rettet mod min sidemands hoved" "jeg holder lige fingeren på aftrækkeren mens jeg går/står/løber" " jeg sidder med mundingen lige under min hage" m.m.
- testosteronfolket, der egentlig burde vide bedre, men var så high på deres gun at de konstant baksede rundt med den, sigtede mod genstande selvom der var mennesker foran i sikkerhedsvinklen, legede med den m.m.

Det må siges at der aldrig var skarp ammo i våbnet undtagen på selve pladserne på skydebanen. Alligevel er jeg af den opfattelse at et våben altid skal behandles som om det var ladt. Og derfor havde jeg meget svært ved at forstå at folk hverken fik en introduktion, og heller ikke blev rettet (eller for nogens vedkommende: irettesat) for deres åbenlyse fejl. Alt det ovenstående er sket ikke kun for mine øjne, men også instruktørernes. Konsekvenser: Ingen. På alle andre punkter var instruktørerne meget kompetente, så det undrede mig meget.

Jeg har tænkt over det. Den eneste forklaring (udover himmelråbende sløseri), som jeg kan komme i tanke om, er at soldater skal have en naturligt og frygtløst forbold til deres arbejdsredskab. At det ikke må være så vattet og tryghedsbetonet som i det civile liv ;)

Mit spørgsmål til rigtige militærfolk: er det bare sådan det er i militæret? Eller er det bare en hjemmeværns-svipser jeg har været ude for?

INT

  • Gæst
Selvfølgelig er der regler og sikkerhed i Forsvaret.
Der er stor forskel på Forsvarets og Hjemmeværnets laissez faire tilgang til sikkerhed.

SSR

  • Indlæg: 14
  • PL Nikolaj Grøn, Rekrutteringsofficer ved SSR.
    • SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte & Rekognoscering
Meget har heldigvis ændret sig til det bedre i Hjemmeværnet.