Inden du skal starte som værnepligtig, kan det være en fordel at lære en smule om, hvad formålet med din værnepligt er. Her på siden beskriver vi ganske kort dette og henviser i øvrigt til værnepligtsloven.
Derudover kan du læse omkring, kvinder i Hæren, militærnægtertjeneste, udsættelse af værnepligten samt hvilke vilkår der gør sig gældende, hvis du er tidligere straffet.
-
Formålet med værnepligten
-
Som loven beskriver, er enhver dansk mand underlagt kravet om at aftjene værnepligt. Det vil sige at alle mandlige, danske statsborgere, der er myndige, skal aftjene deres værnepligt. Da behovet for værnepligtige ikke overstiger antallet af myndige, danske mænd, er det dog ikke alle, der vil komme til at aftjene deres værnepligt. Faktisk er det blevet så populært at aftjene værnepligten, at der er opstået ventetider for at blive værnepligtig.
For en oversigt over ventetider – klik her
For mere information om formålet med værnepligten – klik her
Selvom man hverken er mand eller dansk statsborger, er det muligt at aftjene sin værnepligt i den danske hær, hvilket er beskrevet i værnepligtslovens § 1 stk. 2 og stk. 3.
-
Er du kvinde?
-
Heldigvis er det også muligt for myndige kvinder at aftjene værnepligten. Dette kaldes for værneret. Hvis du som kvinde ønsker at prøve kræfter med Hæren, skal du selv rette henvendelse til Forsvarets Rekruttering og ytre dit ønske. Der er endda mulighed for at deltage ved en inspirationsdag for kvinder, hvis du er i tvivl om, hvorvidt værnepligten er noget for dig.
Efterhånden søger mange kvinder ind i Hæren, for at prøve sine kræfter af med soldaterlivet. Dette er en rigtig positiv tendens, da kvinder kan tilbyde Hæren en masse gode ting. Overvejer du som kvinde at søge ind i Hæren, skal du dog være opmærksom på, at det er hårdt rent fysisk, og det vil ikke være en dans på roser. En kvinde, der er i normal form, vil stadigvæk være en smule svagere rent fysisk. Dog er det ofte set, at kvinder i Hæren er langt mere målrettede og ambitiøse, og derved meget mere villige til at yde en ekstra hård indsats.
Som kvinde i Hæren har du, modsat mandlige soldater, lov til at beholde dit eget sygesikringskort, og derved mulighed for fortsat at konsultere egen læge.
Kvindeligt personel indkvarteres på stuer sammen med andre kvinder, og vil sandsynligvis bo et stykke væk fra drengene.
Er du interesseret i, hvad livet som værnepligtig byder på? Så læs mere, her på vores hjemmeside under – Hvad du lærer som værnepligtig og Hverdagen som værnepligtig.
Du kan også læse mere på Forsvarets egen hjemmeside her.
-
Fakta
-
Der blev indkaldt 5000 værnepligtige til Hærens regimenter i 2010, hvoraf de fleste aftjente deres værnepligt over en periode på 4 mdr. Dog varer værnepligten 8 mdr. ved Den kongelige Livgarde og 12 mdr. ved Hesteeskadronen i Slagelse.
Læs mere om hvert enkelt regiment, her på vores hjemmeside – Hærens regimenter.
Af de 5000 værnepligtige var ca. 9,5% procent kvinder
De tre værn
Det er uden sammenligning Hæren, der optager flest værnepligtige, da flyvevåbenet og søværnet hver især kun tager omkring 320 værnepligtige ind på årsbasis.
Hvor bliver de værnepligtige sendt hen?
Der er også forskel på, hvor mange værnepligtige der indkaldes til de forskellige kaserner til hvert hold. Alle steder indkaldes der to gange årligt (februar og august), på undtagen ved Den Kongelige Livgarde, hvor der indkaldes tre gange (april, august og december):
Hvis du vil vide mere om de enkelte regimenter kan du klikke på ovenstående billede.
Som noget nyt vil det pr. august 2011 være muligt at tage sin værnepligt på Bornholm, som er underlagt Gardehusarregimentet.
Alle tal er fra Forsvarets Rekruttering og er gældende for 2010.
-
Værnepligtens historie
-
Værnepligtens historie i Danmark går helt tilbage til 1085, hvor Knud den Hellige beordrede, at landet stillede med soldater til et krigstogt til England. En egentlig værnepligt blev dog først sat i system i 1701, hvor kongen besluttede, at alle unge bønderkarle skulle møde på session ”for at få deres krigsduelighed bedømt.”
Da Danmark i 1849 indførte demokrati, blev værnepligten anset for så vigtig, at den ligefrem blev indskrevet i grundloven, hvor der står:
“Enhver våbenfør mand er forpligtiget med sin person til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver”.
Denne bestemmelse står stadig i grundloven.
De praktiske regler og vilkår for værnepligten er blevet ændret mange gange siden grundlovens vedtagelse.
De nuværende regler for værnepligten stammer fra 2005. Her indførtes, at værnepligten som minimum udgør en fire-måneders basisuddannelse – i daglig tale kaldet HBU (Hærens Basisuddannelse).
Du læse mere om hvad du lærer i løbet af Hærens Basisuddannelse her.
