Den militære rangorden

General

Tiltales Hr. General eller f.eks. General Hansen. Det er ikke normalt at en menig kalder generalen ved navn.

Hvem er det?
Der findes kun meget få generaler i landet, og selv indenfor generalrangen findes der et hieraki:

• Brigadegeneral

  – Én guldstjerne

• Generalmajor

  – To guldstjerner

• Generalløjtnant

  – Tre guldstjerner

• General

  – Fire guldstjerner

Som HBU-soldat er der ingen grund til panik, da de alle kan tiltales `Hr. general.
Rangen, der her fremvises, er for en general, og denne har 4 stjerner.
En brigadegeneral har kun en, generalmajoren har to og generalløjtnanten har tre stjerner.

Oberst

Tiltales Hr. Oberst eller f.eks. Oberst Hansen. Det er ikke normalt at en menig kalder Obersten ved navn.

Hvem er det?
En oberst kan bestride mange stillinger, men er som regel regimentschef. Som HBU-soldat vil man sikkert kun møde regimentets oberst ved et par lejligheder, som oftest ved værnepligtens afslutning eller ved åbent hus-arrangementer.

Oberstløjtnant

Tiltales Hr. Oberstløjtnant eller f.eks. Oberstløjtnant Hansen. Det er ikke normalt at en menig kalder Obersten ved navn.

Hvem er det?
Særligt dygtige majorer kan videreuddanne sig og udnævnes til oberstløjtnanter. Oberstløjtnanten kan bestride mange forskellige funktioner, men vil i HBU-regi som oftest fungere som bataljonschef.

Arbejdsopgaver
Ligesom kompagnichefen har bataljonschefen et økonomisk ansvar. En oberstløjtnant et relativt sjældent syn for den værnepligtige ved HBU-enhederne. Ikke desto mindre er det meget betydningsfuldt, at der hilses og optrædes korrekt, når oberstløjtnanten besøger sine HBU-enheder.

Major

Tiltales Hr. Major eller f.eks. Major Hansen. Det er ikke normalt at en menig kalder Majoren ved navn.

Hvem er det?
Majoren har ligesom alle andre officerer gennemført uddannelsen ved Hærens Officersskole. Udover denne uddannelse har nogle majorer også gennemført Videreuddannelsestrin2 – i daglig tale kaldet VUT2. Andre majorer er udnævnt til majorer, fordi de sidder en funktion, der kræver det, og fordi de har tilstrækkeligt med erfaring som kaptajner.

Arbejdsopgaver
Majoren kan bestride mange forskellige funktioner, men vil i HBU regi som oftest fungere som næstkommanderende bataljon og vil beskæftige sig med det overordnede uddannelsesniveau for regimentets HBU-kompagnier. Majoren er sjældent ved ude ved HBU-kompagnierne, men kommunikerer ofte med kompagnicheferne og får sine input gennem dem.

Kaptajn

Tiltales Hr. Kaptajn eller f.eks. Kaptajn Hansen.

Hvem er det?
Kaptajnen er uddannet ved Hærens Officersskole, og har gennemført begge Grundlæggende Officersuddannelser samt Videreuddannelsestrin 1 – i daglig tale kaldet GRO1, GRO2 og VUT1. Eleverne ved videreuddannelsestrin 1 består af premierløjtnanter. Selve uddannelsen til kaptajn tager omkring 1 år på Hærens Officersskole. Dog er det påkrævet at man efter afsluttet GRO2 først arbejder som premierløjtnant og samler erfaring, inden der kan tages hul på VUT1. Således skal man typisk være premierløjtnant i 4-5 år før man kan blive kaptajn, og typisk have været udsendt i en international mission.

Arbejdsopgaver
Uddannelsen gør kaptajnen klar til at varetage mange forskellige opgaver og funktioner. For den værnepligtige er det normalt at se kaptajnen i funktionen som kompagnichef. Kompagnichefen er ansvarlig for personellet i kompagniet, fra menig til seniorsergent og premierløjtnant. Det er kompagnichefen, der som den eneste i kompagniet kan anvende diciplinarmidler til at straffe sine undergivne, og han kan sågar trække de menige i løn, såfremt de f.eks. optræder meget udisciplinerede eller smider uhensigtsmæssigt meget materiel væk.
Kaptajnen er desuden den økonomiansvarlige i kompagniet og skal derfor godkende sine soldaters arbejdstid og træffe sine beslutninger med et økonomisk perspektiv i baghovedet.

Premierløjtnant

Tiltales Hr. Premierløjtnant eller Premierløjtnant Hansen, f.eks.

Hvem er det?
Premierløjtnanten er uddannet gennem 3 år (6 semestre) ved Hærens Officersskole, og har gennemført begge Grundlæggende Officersuddannelser – i daglig tale kaldet GRO1 og GRO2. Eleverne/kadetterne består hovedsageligt løjtnanter som har gennemført Grundlæggende Officersuddannelse 1.

Arbejdsopgaver
Uddannelsen gør premierløjtnanten klar til at varetage funktionen som delingsfører, uddannelsesstøtteofficer eller næstkommanderende kompagni i et HBU- eller HRU-kompagni. Særligt dygtige premierløjtnanter kan starte direkte i et HRU-kompagni eller ved stående styrke. Som oftest vil premierløjtnanten starte i et HBU-kompagni som delingsfører, uddannelsesstøtteofficer eller næstkommanderende kompagni. Den næstkommanderende i kompagniet er kaptajnens/kompagnichefens nærmeste officer og har ansvaret for kompagniets uddannelsesniveau samt materiel, udrustning og køretøjer.

Løjtnant

Tiltales Hr. Løjtnant eller Løjtnant Hansen, f.eks.

Hvem er det?
o Løjtnanten er den næstlaveste grad i officersgruppen og består af sergenter, oversergenter eller sekondløjtnanter, der har gennemført Grundlæggende Officersuddannelse 1, som finder sted på Hærens Officersskole, og varer 16 mdr. (tre semestre). Denne uddannelse kaldes i daglig tale GRO1.

o Den anden mulighed for at blive løjtnant er at have gennemført reserveofficersuddannelsen ved Løjtnantskolen i Oksbøl, og efter 12 måneders tilfredsstillende tjeneste ved et regiment at blive udnævnt løjtnant af reserven.

Uddannelse
o Løjtnanten, som du oftest vil møde, har gennemført Grundlæggende Officersuddannelse 1, som finder sted på Hærens Officersskole, og varer 16 mdr. (tre semestre). Denne uddannelse kaldes i daglig tale GRO1.

o Ligesom sekondløjtnanten uddannes løjtnanten i basale ledelsesfærdigheder, taktik, idræt og uddannelsesplanlægning – bare på et højere niveau og med flere muligheder for praktiske øvelser end sekondløjtnanten. Løjtnanten skal i øvrigt gennemføre uddannelse i ledelse og patruljevirksomhed ved Jægerkorpset. For at kunne søge optagelse på Hærens Officersskole skal man have en gymnasial uddannelse eller tilsvarende.

Arbejdsopgaver
o Uddannelsen gør løjtnanten klar til at varetage posten som delingsfører i en HBU- deling, hvor han bl.a. er ansvarlig for hele delingens uddannelsesniveau, planlægning af øvelser samt sergenternes og egen arbejdstid. Derudover vil delingsføreren fungere som faglærer, for forskellige fag, og har derved ansvaret for hele kompagniets uddannelsesniveau i særlige fag. Delingsføreren er desuden anvsvarlig for, at personellet i delingen trives og kan samarbejde – dette gælder både sergenter og menige.

o Løjtnanten kan også bestride posten som uddannelsesstøtteofficer, hvilket vil sige, at han ikke er delingsfører for værnepligtige menige. Uddannelsesstøtteofficeren er således ikke personelansvarlig for de menige soldater og lægger derfor sin energi i uddannelsesplanlægning samt uddannelse af kompagniets gruppeførere. Uddannelsesstøtteofficeren er ofte blandt de erfarne i kompagniet, og han kan derfor også støtte øvrige officerer i kompagniet med diverse delingsføreropgaver, såsom udfærdigelse af øvelsesplanlægning. Da uddannelsesstøtteofficeren har mere tid til planlægning, vil denne som oftest være ansvarlig for større og mere omfattende øvelser end delingsførerne.

Videreuddannelse
o Såfremt Løjtnanten ønsker andre arbejdsområder, kræver det i de fleste tilfælde, at Officersuddannelsens trin 2 (GRO2) på Hærens Officersskole gennemføres. Dette tager yderligere 3 semestre, hvorefter løjtnanten udnævnes til premierløjtnant.

Sekondøjtnant

Tiltales Hr. Sekondøjtnant eller Sekondøjtnant Hansen, f.eks.

Hvem er det?
o Sekondløjtnanten er den laveste rang i officersgruppen, og består af sergenter der har gennemført reserveofficersuddannelsen på Løjtnantskolen i Oksbøl. Endvidere udnævnes kadetter der har gennemført 1. semester på Hærens Officersskole på Frederiksberg til sekondløjtnanter.

Uddannelse
o Sekondløjtnanten er en nyligt genindført rang i Hæren, og uddannelsen finder sted på Løjtnantskolen i Oksbøl, og varer ca. 4 mdr., hvis man allerede er sergent når man begynder på uddannelsen. De fleste kommer dog direkte fra gaden og starter først på den særlige, 6 måneder lange reserveofficerslinje på sergentuddannelsen på Hærens Sergentskole, hvor de får en kombineret HBU- og sergentuddannelse. Herefter starter de egnede emner, samlet, på Løjtnantskolen i Oksbøl. Sekondløjtnanten uddannes bl.a. i basale ledelsesfærdigheder, taktik, idræt og uddannelsesplanlægning.

Arbejdsopgaver
o Uddannelsen gør sekondløjtnanten klar til at varetage funktionen som delingsfører i en HBU-deling, hvor han bl.a. er ansvarlig for hele delingens uddannelsesniveau, planlægning af øvelser samt sergenternes og egen arbejdstid. Derudover vil delingsføreren fungere som faglærer for forskellige fag og har derved ansvaret for hele kompagniets uddannelsesniveau i særlige fag, hvor den enkelte sekondløjtnant har interesseområder og gode evner. Delingsføreren er desuden ansvarlig for at personellet i delingen trives og kan samarbejde – dette gælder både sergenter og menige.

Videreuddannelse
o Sekondløjtnanten udnævnes efter ca. 12 måneders tjeneste, og efter et kort videreuddannelsesmodul ved Løjtnantskolen i Oksbøl til løjtnant af reserven, og hjemsendes i denne grad, hvis kontrakten ikke forlænges

Chefsergent

Tiltales Hr. chefsergent eller Chefsergent Hansen, f.eks.

Hvem er det?
o Chefsergenten har den højeste rang i sergentgruppen, og det er kun de dygtigste seniorsergenter, der bliver udnævnt til chefsergenter. Graden er knyttet til specifikke funktioner i hærens struktur.

Seniorsergent

Tiltales Hr. Seniorsergent eller Seniorsergent Hansen, f.eks.

Hvem er det?
o Seniorsergenten tilhører sergentgruppen og består af egnede oversergenter, der har bestået uddannelsen ved Hærens Sergentskole i Sønderborg – også kendt som Videreuddannelsestrin 2 for mellemledere.

Arbejdsopgaver
o Ligesom oversergenten kan seniorsergenten bestride mange forskellige funktioner. I HBU-regi vil seniorsergenten oftest være kompagniets kommandobefalingsmand, men kan i helt særlige tilfælde fungere som delingsfører, såfremt der mangler officerer.

Videreuddannelse
o Den særlige dygtige seniorsergent kan blive udnævnt til chefsergent. Der er i Hæren ikke særligt mange chefsergentstillinger, og det er kun i forbindelse med særlige funktioner, at en seniorsergent vil blive udnævnt til chefsergent.

Oversergent

Tiltales Hr. Oversergent eller Oversergent Hansen, f.eks.

Hvem er det?
o Oversergenten tilhører sergentgruppen og består af dygtige sergenter, der har bestået den 4 mdr. lange uddannelse til oversergent ved Hærens Sergentskole i Sønderborg – også kendt som Videreuddannelsestrin 1 for mellemledere.

Arbejdsopgaver
o Oversergenten kan bestride mange forskellige funktioner. I HBU-regi kan oversergenten være næstkommanderende i en deling eller kompagniets forsyningsbefalingsmand. I enkelte tilfælde kan en oversergent fungere som kompagniets kommandobefalingsmand eller i særlige tilfælde som delingsfører, såfremt denne besidder de rette kvaliteter og kompetencer.

Videreuddannelse
o Dygtige oversergenter kan blive videreuddannet til seniorsergenter

o Det er også muligt for en oversergent at søge ind på Hærens Officersskole.

Sergent

Tiltales Hr. Sergent eller Sergent Hansen, f.eks.

Hvem er det?
o Efter grundlæggende sergentuddannelse i Sønderborg udnævnes sergenteleven til sergent. Efter beståede eksamener på tjenestegrensuddannelsen vil sergenten komme til et af hærens regimenter, hvor man som oftest vil have kontrakt i et enkelt år. Ligesom konstablerne har sergenten forskellige arbejdsområder, alt efter hvor i landet der gøres tjeneste, og hvilken stilling sergenten sidder i.

Arbejdsopgaver
o De særligt dygtige nyuddannede sergenter kan starte direkte i stående styrke, såfremt der er behov for det. Langt de fleste vil dog starte som gruppefører i et HBU- kompagni. Nu er pladserne fuldstændig byttet rundt: Hvor soldaterne tidligere var modtagere af undervisning, er det nu deres tur til at forberede og afholde lektioner inden for de basale militære færdigheder. Klik her for at læse mere om, hvad der menes med basale militære færdigheder. (Link til ”hvad du lærer som værnepligtig”)

o Det er sergentens opgave at uddanne de nye værnepligtige efter bedste evne samt at motivere dem til at løse arbejdsopgaverne med det bedst mulige resultat. Sergenten fungerer som motoren i gruppen og er drivkraften bag opgaveløsning i grupperegi. Derfor er det ofte set, at en dygtig sergent opnår gode resultater, selv om hans gruppe måske ikke består af de stærkeste individer. Omvendt er det også set, at en mindre dygtig sergent ikke formår at få dyrket det gode samarbejde, og at de stærke individer dermed ender med at modarbejde hinanden.

o Sergenten er den fører, der har den nærmeste kontakt til de værnepligtige menige og er fører på laveste niveau. I en HBU-deling er der tre til fire grupper, der hver har en sergent som gruppefører. Sergenten er hovedsageligt ansvarlig for uddannelsen af sin egen gruppe, men kan i nogle tilfælde også stå for uddannelsen af større dele af delingen.

o Den særligt dygtige og rutinerede sergent kan også fungere som delingens næstkommanderende, hvor sergenten er ansvarlig for alt delingens materiel, udrustning og køretøjer. Delingens næstkommanderende er i øvrigt stedfortræder i delingsførerens fravær.

Udsendelse
o Ligesom alle andre soldater i Hæren har sergenten mulighed for at søge internationale missioner og derved overgå fra sit HBU-kompagni til et HRU-kompagni. Det er dog ikke et ultimativt krav fra hærens side, at sergenten skal udsendes, hvilket mange fejlagtigt tror. Såfremt sergenten er fundet egnet til at overgå til et HRU-kompagni, begynder en helt ny hverdag. Sergenten skal fortsat uddanne soldater, men derudover også selv modtage yderligere uddannelse, der er relevant for den pågældende opgaveløsning i missionsområdet.

Videreuddannelse
o Såfremt sergenten ønsker andre udfordringer, kan han videreuddanne sig til oversergent, hvilket foregår på sergentskolen i Sønderborg, hvor han i første omgang fik sin grundlæggende sergentuddannelse. Det er dog sjældent, at en sergent kan blive optaget uden at have været udsendt min. én gang som sergent.

o Det er også muligt for sergenten at søge direkte ind på Hærens Officersskole, der ligger på Frederiksberg i København. Her vil der blive lagt fokus på helt andre områder, end sergenten hidtil har været vant til. Uddannelsen består af teoretisk undervisning på selve skolen samt af praktisk uddannelse ved Hærens andre forskellige skoler. På Hærens Officersskole vil sergenten bl.a. blive uddannet i fagene ledelse, uddannelsesplanlægning, taktik og idræt.
Uddannelsen er bygget op over to moduler – Grundlæggende Officersuddannelse 1 og Grundlæggende Officersuddannelse 2 – i daglig tale GRO1 og GRO2. Første modul består af 3 semestre og starter i september. Efter første semester udnævnes sergenten til sekondløjtnant, og er derfor ikke længere en del af sergentgruppen, men af officersgruppen.
Når det tredje semester er afsluttet og eksamenerne samt patruljekursus for kadetter ved Jægerkorpset er bestået, udnævnes sekondløjtnanten til løjtnant, og der skal nu tages stilling til, om der skal fortsættes på GRO2, eller hvorvidt man ønsker at gøre tjeneste ved ét af Hærens regimenter som løjtnant. Vælger løjtnanten at stoppe efter 1½ års uddannelse, tilbydes der en kontrakt, hvor der gives mulighed for senere at indtræde på Hærens Officersskole for at afslutte GRO2.
Vælger løjtnanten derimod at fortsætte på GRO2 med det samme, venter der endnu 3 semestre med yderligere uddannelse, hvor niveauet stiger gradvist. Når det sjette semester er afsluttet og eksamenerne samt faldskærmskurset ved Jægerkorpset er bestået, udnævnes løjtnanten til premierløjtnant.

Andre arbejdsområder
o Såfremt intet af det ovenstående frister sergenten, men der samtidigt ønskes nye arbejdsopgaver, kan der søges ind ved andre regimenter i Hæren, og i sjældne tilfælde ved de andre værn: Søværnet og Flyvevåbenet. Der kan også søges ind ved militærpolitiet. Søges der til et tjenestested, hvor man ikke har den relevante uddannelse, kræves der naturligvis noget efteruddannelse. Det skal dog understreges, at mere uddannelse til én person er kostbart, og det er derfor ikke er normalt, at der skiftes tjenestegren ofte.

Officerselev

Tiltales Hr. sergent eller sergent Hansen, f.eks.

Hvem er det?
o Denne rang er tilknyttet en nyligt uddannet sergentelev, der forsætter direkte på sekondløjtnantsskolen.

Uddannelsen
o Sekondløjtnanten er en nyligt genindført rang i Hæren, og uddannelsen finder sted på Løjtnantskolen i Oksbøl, og varer ca. 4 mdr., hvis man allerede er sergent når man begynder på uddannelsen. De fleste kommer dog direkte fra gaden og starter først på den særlige, 6 måneder lange reserveofficerslinje på sergentuddannelsen på Hærens Sergentskole, hvor de får en kombineret HBU- og sergentuddannelse. Herefter starter de egnede emner, samlet, på Løjtnantskolen i Oksbøl. Sekondløjtnanten uddannes bl.a. i basale ledelsesfærdigheder, taktik, idræt og uddannelsesplanlægning.

Korporal

Tiltales Hr. Korporal eller Korporal Hansen, f.eks.

Hvem er det?
o Korporalen er den højeste rang indenfor konstabelgruppen, og er en nyligt genindført rang i Hæren.

Arbejdsopgaver
o Korporalen kan løse mange forskellige opgaver. Modsat den øvrige del af konstabelgruppen har korporalen ofte ansvar for andre personer end sig selv og har i et vist omfang ansvaret for disse personers opgaveløsning. Således kan korporalen, i modsætning til konstabler, på papiret løse opgaver, hvor dette kræves. Som værnepligtig vil du sandsynligvis ikke stifte bekendtskab med en korporal. I nogle tilfælde vil en korporal kunne fungere som gruppefører, såfremt denne er dygtig nok.

Overkonstabel af 1. grad – gruppefører

Tiltales ved efternavn

Hvem er det?
o Overkonstabel af 1. grad – gruppefører er den næsthøjestehøjeste rang indenfor konstabelgruppen, og er en genindført rang i Hæren.

Arbejdsopgaver
o Overkonstabel af 1. grad – gruppefører kan løse mange forskellige opgaver. Modsat den øvrige del af konstabelgruppen har Overkonstabel af 1. grad – gruppefører ofte ansvar for andre personer end sig selv og har i et vist omfang ansvaret for disse personers opgaveløsning. Således kan Overkonstabel af 1. grad – gruppefører, i modsætning til øvrige konstabler, på papiret løse opgaver, hvor dette kræves.

o Som værnepligtig vil du sandsynligvis ikke stifte bekendtskab med en Overkonstabel af 1. grad – gruppefører. En Overkonstabel af 1. grad – gruppefører er en så dygtig og rutineret konstabel, at denne fungerer som gruppefører.

Overkonstabel af 1. grad

Tiltales ved efternavn

Hvem er det?
Se konstabel

Arbejdsopgaver
Se konstabel

Fremtidsmuligheder
Se konstabel

Overkonstabel

Tiltales ved efternavn

Hvem er det?
Se konstabel

Arbejdsopgaver
Se konstabel

Fremtidsmuligheder
Se konstabel

Konstabel

Tiltales ved efternavn

Hvem er det?
o Efter uddannelsen til konstabel er gennemført, udskiftes graden som konstabelelev med graden som konstabel.

o Konstabelgruppen består af professionelle soldater, der som oftest har været udsendt eller snart skal udsendes. Såfremt man er dygtig, kan man blive tilbudt en kontrakt efter endt udsendelse. Alt efter hvor der er behov for konstablens færdigheder, vil han kunne få forskellige arbejdsopgaver. Efter endt udsendelse er det normalt, at soldaten vender tilbage til det samme regiment, som soldaten var udsendt fra.

Arbejdsopgaver
o Som konstabel befinder man sig stadigvæk i den nedre del af rangsystemet, og derfor er arbejdsopgaverne generelt af mindre omfangsrig karakter. Konstablens opgaver kan variere meget, men kan f.eks. indebære, at man fortsat uddanner sig indenfor de militære færdigheder, vedligeholdelse af enhedens køretøjer, kontorhjælperarbejde mv. Det er også en del af konstablens arbejdsopgaver at arbejde i Hærens internationale missioner.

Videreuddannelse
o Efter udsendelse kan konstablen være fristet af videreuddannelse, og det er stadigvæk muligt at søge ind på sergentskolen. På sergentskolen vil Konstablens rang skifte til sergentelev, og han vil få samme rang som sine kollegaer, der er gået direkte fra HBU-uddannelsen til sergentuddannelsen. Sergenteleven, der har en udsendelse og en konstabeluddannelse med i bagagen, er naturligvis godt stillet til uddannelsen til sergent grundet stor erfaring. Konstablen kan endvidere erhverve sig graden som overkonstabel eller overkonstabel af 1. grad efter længere tids tilfredsstillende tjeneste.

Sergentelev

Tiltales ved efternavn

Hvem er det?
o Såfremt den værnepligtige menige ønsker at fortsætte sin uddannelse i Hæren og blive sergent, og desuden er fundet egnet til dette, kan soldaten blive sergentelev. Man er sergentelev under uddannelsen til sergent og bærer titlen, indtil man udnævnes sergent.
o Sergentelever består hovedsageligt af uddannede HBU-soldater, men også af konstabler, der er fundet egnede, og som ønsker at tage den grundlæggende sergentuddannelse – også kaldet GSU. Ligesom HBU- og HRU- soldater får sergenteleverne stillet belægningsstuer til rådighed.

Uddannelse
o Uddannelsen starter i Sønderborg, hvor den grundlæggende uddannelse foregår. Opholdet i Sønderborg varer ca. 6 mdr. Derefter udnævntes sergenteleven til sergent og skal specialisere sig indenfor en tjenestegren, og det er vigtigt, at sergenten kommer ind på den rette tjenestegrensskole. Tjenestegrensuddannelsen tager ca. 3 mdr. Således er det muligt at stå som uddannet sergent i Hæren og klar til at blive udsendt med et tjenestegrensmodul i bagagen, ét år efter man startede som værnepligtig. Man udnævnes allerede til sergent før tjenestegrensuddannelsen efter at have afsluttet sin 6 mdrs. GSU-uddannelse i Sønderborg.

o På den grundlæggende sergentuddannelse bliver sergenteleven primært uddannet som instruktør og gruppefører. Opgavernes niveau samt forventninger til soldaten stiger allerede fra det øjeblik, sergenteleven træder ind ad døren på sergentskolen. Under den grundlæggende sergentuddannelse modtager sergenteleven bl.a. uddannelse i, og får videreudviklet, sine færdigheder indenfor førervirke, beslutningstagning og initiativ. Der pålægges soldaten en højere grad af ansvar og forventninger end hidtil. Det er ikke længere godt nok, at sergenteleven kun er den dygtigste skytte i sin gruppe, da sergenteleven trænes til at uddanne soldater og udnytte deres evner og færdigheder til at nå et fælles mål.

o Under tjenestegrensuddannelsen bliver sergenten specialiseret indenfor Hærens forskellige retninger. Læs mere om de forskellige regimenter her (Link til ”hærens regimenter”).

Sergentelev ved militærpolitiet
o Et andet alternativ er at søge ind ved Militærpolitiet – i daglig tale kaldet for MP’erne. MP sergentuddannelsen tager ligeså lang tid som den grundlæggende, men finder udelukkende sted i Aalborg. Modsat den Grundlæggende Sergentuddannelse modtager MP sergenteleven ikke feltuddannelse i samme omfang, men der lægges i stedet der vægt på straffelov og idræt ved Militærpolitiet.

o Det er meningen, at sergenteleven skal kunne fungere som en slags politimand inden for militæret og ikke som en kampsoldat. MP-sergentelevernes idræt er hårdere end under den grundæggende sergentuddannelse, og der er derfor en hel del, der falder fra og må opgive uddannelsen, fordi det simpelthen er for hårdt. Derfor er det vigtigt, at MP-sergenteleven er i meget god fysisk form inden uddannelsen påbegyndes og generelt har en meget stærk vilje,

Reserveofficersuddannelsen
o Den tredje mulighed for at blive sergent er en smule anderledes end de første. Den starter nemlig direkte ved Hærens sergentskole i Sønderborg, og indeholder både værnepligt og sergentuddannelse. Denne uddannelse varer 6 måneder, og munder ud i blot én uges praktik som sergent. Derefter går turen til Løjtnantsskolen ved Hærens kampskole i Oksbøl.

Linjeofficersuddannelsen
o Den sidste måde at blive sergent på er at søge ind som officersspirant (OFASP). Uddannelsen starter direkte ved Hærens sergentskole i Sønderborg, og indeholder både værnepligt og sergentuddannelse. Denne uddannelse varer 6 måneder, og munder ud i 4 måneders praktik som sergent ved et af hærens regimenter.

o Efter de 4. Mdr. som sergent følger 3 måneders yderligere uddannelse ved Hærens Sergentskole i Sønderborg før indtræden på Hærens Officersskole på Frederiksberg. Under praktikperioden bærer officersaspiranten en særlig sergentdistinktion, uden den nederste bue – således består gradstegnet for disse kun af tre vinkler alene (den tidligere distinktion for værnepligtige sergenter).

Menig

Tiltales Rekrut eller Menig Hansen, F.eks.

Hvem er det?
o Værnepligtige menige består af alle de nye soldater, der er inde for at aftjene deres værnepligt. Kvindeligt personel har muligheden for at udnytte deres værneret og derved gennemgå samme uddannelse som deres mandlige kollegaer. Den værnepligtige menige kaldes også for en HBU-soldat. Betegnelsen rekrut kan også bruges om en værnepligtig menig.

Uddannelse
o Værnepligtsuddannelsen tager 4 mdr. ved de fleste regimenter. Dog ikke ved Den Kongelige Livgarde i Høvelte og Hesteeskadronen i Slagelse.
Hærens basisuddannelse (HBU) varierer meget lidt ved de forskellige regimenter, da det netop er Hærens Basis Uddannelse, der skal være den fælles grunduddannelse for alle almene soldat i Hæren. Derfor har det ikke nogen videre uddannelsesmæssig betydning, hvilket regiment man aftjener sin værnepligt ved, ud over de to førnævnte.

Arbejdsopgaver
o Opgaverne for en værnepligtig består som oftest i at modtage undervisning og uddannelse i basale militære og samarbejdsmæssige færdigheder. Læs mere om dette under fanebladet ”hvad du lærer som værnepligtig”.

o Værnepligtige får stillet et kvarter til rådighed, hvor de har mulighed for at overnatte. Typisk sover der mellem 5 og 12 soldater sammen på en stue. Den værnepligtige soldat adskiller sig markant fra den resterende del af rangsystemet, da det er den absolut laveste rang.

Videreuddannelse
o Såfremt den værnepligtige menige har mod på nye udfordringer og er dygtig nok efter afslutningen af værnepligten, kan soldaten vælge at søge videre uddannelse i Forsvaret. De to mest almindelige uddannelser er uddannelserne til konstabel og sergent. Du kan læse mere om disse uddannelser ved at klikke på de aktuelle distintioner.